En gentænkt badeanstalt for hele familien

Aarhus er udnævnt som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det aarhusianske projekt har titlen RETHINK og netop genetableringen af det gamle Badeanstalten Spanien i en nutidig ramme er et bud på, hvordan Aarhus gentænker.

I 1933 var Badeanstalten stedet, hvor borgerne tog det ugentlige bad. Det behov eksisterer ikke i dag.

I forbindelse med renoveringen af den gamle badeanstalt er der arbejdet på at gøre badeanstaltens tilbud tidssvarende med udgangspunkt i stedets tradition og stolte historie.

Der er tale om mere tidssvarende rammer, som imødekommer de ønsker, der i dag er til en moderne familievenlig badeanstalt.