Badeanstaltens svømmehal er for alle, der elsker at boltre sig i vand. Svømmehallen har trænings- og motionsbassin, børnebassin, baby- og varmtvandsbassin, koldtvandsbruser og spabad.
Badeanstalten Spanien er et tilbud til alle, der ønsker at vende ryggen til den hektiske hverdag.
Badeanstalten Spanien består af svømmehal, grossererbad, motionscenter, massører, kosmetolog, zoneterapeuter og café. Alle husets faciliteter kan bruges hver for sig eller sammensættes, så du oplever lige præcis den form for velvære, der passer dig, hvad enten du ønsker at få pulsen op eller ned.
Vi byder velkommen til Badeanstalten Spanien med et ønske om at tilbyde dig sundhed for krop og sjæl. Badeanstalten Spanien er indrettet med sans for husets historik og med tidsvarende teknologi i forhold til vandbehandling og adgangskontrol.
